En mere strategisk holdning til brug af kapital giver mere lønsom drift og
større handlefrihed i vanskelige tider. Derfor finansierer private og offentlige virksomheder i højere grad dritfsmidler med operationel leasing. Her er nogle
af de typiske grunde til hvorfor:
-
Frigør kapital
Operationel leasing er et virkemiddel til at frigøre kapital. Leasinggiver mulighed for indkøb af det nødvendigt udstyr samtidigt med at kapital frigøres til at udvikle virksomhedens strategiske områder.
-
Positiv effekt på balancen
Objekter finansieret gennem operationel leasing belaster ikke virksomhedens balance. Operationel leasing giver derfor større egenkapitalgrad end låne- eller egenkapitalfinansiering.
-
Bedre nøgletal
Anparts- og Aktieselskaber måles efter nøgletal. At finansiere driftsmidler med operationel leasing i stedet for at føre dem ind i balancen som lånefinansierede ejendele, vil slå positivt igennem på en række nøgletal, som tager udgangspunkt i egenkapitalgrad.
-
Større lånerammer
En operationel leasingaftale har sikkerhed i leasingobjektet og belaster ikke virksomhedens lånerammer. Eksisterende kreditrammer belastes ikke, og virksomhedens øvrige pantgrundlag forbliver urørt.
-
Bedre ressourceudnyttelse
Afskrevne aktiver betragtes ofte som ”gratis”, og potentielle gevinster ved en nyanskaffelse eller en opgradering ”glemmes”. Vedligeholdelse af et gammelt objekt og dårligere personale udnyttelse kan koste mere end at afhænde det gamle objekt og finansiere et nyt.
-
Bedre betingelser
CMA asset management er en neutral finansieringspartner med en betydelig portefølje hos ledende danske og internationale banker. Vores position sikrer markedsledende vilkår for vores kunder.
-
Jævne, forudsigelige udgifter
Udgifter til køb, vedligeholdelse og opgraderinger er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med selskabets indtægter og kan være svære at forudsige og kontrollere. Når hele livscyklussen til et objekt finansieres med operationel leasing, bliver budgetarbejdet væsentlig enklere.
-
Udnyt værdien af brugt udstyr
En del udstyr har en værdi som brugt, forudsat at det afhændes på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Erfaring med brugtmarkeder optimerer værdien samtidig med, at der tages hensyn til miljøet.
-
Bedre overblik
Med en operationel leasingaftale følger et forvaltningssystem til at holde overblik over aktiverne. Hvor de befinder sig. Hvilken stand de er i. Omkostningsallokering. Levetid etc.



Operationel Leje