Banner

Bedre rente med operationel leasing

Finansdirektøren i konsulentfirmaet Bedriften A/S, ved at virksomheden ikke havde markedets bedste rente på hovedfinansieringen, et banklån på 200 mio. Banken knyttede vilkårene til egenkapitalgraden, og for Bedriften A/S viste det sig at de manglede 50 millioner i egenkapital til at opfylde bankens krav.  

Forskellen i rente er et procentpoint, og belaster regnskabet med to millioner hvert år.

Med selskabets årlige overskud, vil det tage flere år, før egenkapitalen er tilstrækkelig. Yderligere optagelse af lån til at ekspandere eller forbedre effektiviteten er heller ikke mulig.

Derfor overvejer ledelsen at reducere balancen gennem sale-leaseback af aktiver. Ved at benytte operationel leasing, fjernes aktiverne fra balancen, og egenkapital frigøres. Hvis værdier for mere end 50 millioner kan løftes over på operationelle leasingkontrakter, opnår virksomheden en betydelig rentebesparelse på hovedfinansieringen.

Positiv effekt af operationel leasing

Selskabet går derfor igennem aktiverne på jagt efter egnede objekter, som kan konverteres til operationel leasing.

Selskabet finder produktionsudstyr, kontormaskiner, IT, telefoni- og kommunikationsudstyr til en værdi af totalt 75 millioner kroner, som kan konverteres til operationel leasing igennem en sale-leaseback transaktion.

Selskabet konverterede værdier for 70 millioner over på operationel leasing. Ved at betale leje i stedet for afdrag og renter på disse objekter, opnår selskabet vigtige positive effekter:

  • Øget likviditet
  • Bedre nøgletal grundet slankere balance
  • Lavere rente på hovedfinansieringen
  • Mulighed for at kunne foretage yderlige låneoptag uden at det påvirker renten